Som elev på Team Copenhagens Eliteidrætsakademis fodboldlinje vil du gennem akademiets samarbejde med B.93 komme ind i et af Danmarks bedste miljøer til udvikling af talentfulde fodboldspillere.
B.93 er en af 15 klubber i Danmark, som i 2008 er blevet tildelt Dansk Boldspil Unions A-licens til sit ungdomsarbejde. Dermed har klubben fået et kvalitetsstempel og en garanti for, at den lever op til de bedste standarder i dansk ungdomsfodbold.
Træningen
Som elev på eliteidrætsakademiets fodboldlinje vil du få træning, ledet af klubbens to fuldtidsansatte talenttrænere, der begge er DBU-uddannede på højt niveau. Er du ikke medlem af B.93, vil træningen med Team Copenhagen Eliteidrætsakademi ske i tæt samarbejde med din klubtræner.
Træningen foregår på B.93’s anlæg ved Svanemøllen, Københavns Kommunes bedste fodboldanlæg placeret i hjertet af Østerbro. Klubben råder over fire velplejede græsbaner, en udvidet 3. generations kunstgræsbane anlagt i 2007, en minimultibane, indendørs styrketræningsrum samt et smukt klubhus, hvor der er plads til afslapning og lektielæsning i hyggelige lokaler. Der er trådløst netværk i hele huset.
Team Copenhagen Eliteidrætsakademi tilbyder dig:
• To træninger om ugen i den normale skoletid.
• Fysisk træning og test i klubbens styrketrænings- og motionsrum.
• Forebyggelse og skadesbehandling ved klubbens læge og fysioterapeut.
• Kostvejledning ved klubbens læge og fysiske træner.
• Lektielæsning, lektiehjælp og studievejledning i klubbens lokaler eller i samarbejde med atletikklubben Sparta.
• Dialogmøder, hvor nuværende og tidligere topspillere fra B.93 og landsholdet fortæller om vejen til og livet som topspiller.
• Tæt og åben dialog med elever og forældre.
Læs mere om B.93