Som elev på atletiklinjen bliver du trænet af Sparta Atletiks trænere og får adgang til Spartas faciliteter på Østerbro Stadion.
Målsætningen er, at kunne tilbyde dig de ressourcer der kræves, hvis du vil være eliteatletikudøver.
Vi vil skabe forudsætningerne for, at du kan nå det danske junioreliteniveau, og på længere sigt senioreliteniveau og et internationalt eliteniveau.

Igennem de tre år på Eliteidrætsakademiet kommer du til at gennemføre en veltilrettelagt og målrettet træning, under ledelse af dygtige og erfarne trænere.
Er du ikke medlem af Sparta, vil træningen på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi ske i tæt samarbejde med din klubtræner.
Som atletikelev på Team Copenhagen Eliteidrætsakademi får du mulighed for at træne på et helt nyrenoveret Østerbro Stadion, med nyistandsatte indendørsfaciliteter og styrketræningslokaler, du bliver en del af et fantastisk elitemiljø.
Vi tilbyder dig træning af meget erfarne og dygtige trænere, som i samarbejde med din daglige træner laver et individuelt og målrettet træningsprogram for dig.
Du bliver en del af et støtteprogram, som bl.a. omfatter massage/fysioterapi og lægebehandling, mental rådgivning samt hjælp ved internationale konkurrencer ved en konkurrencemanager.